Matthew 28

1Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at see Graven. 2Og see, der skete et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel nedfoer af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Indgangen og satte sig der. 3Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee. 4Men Vægterne skjælvede af Frygt for ham, og bleve som Døde. 5Men Englen tiltalede Kvinderne og sagde: frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesus den Korsfæstede. 6Han er ikke her, thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae; 7og gaaer hastelig hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for Eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg har sagt Eder det. 8Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb at bebude hans Discipledet. 9Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: hil være Eder! Men de traadte til, og omfavnede hans Fødder, og tilbade ham. 10Da sagde Jesus til dem: frygter ikke! gaaer hen, forkynder mine Brødre, at de drage til Galilæa, og der skulle de see mig. 11Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten i Staden, og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet. 12Og de forsamledes med de Ældste, og holdt et Raad, og gave Stridsmændene rigeligen Penge, 13og sagde: siger, hans Disciple kom om Natten og stjal ham da vi sov. 14Og dersom landshøvdingen faaer det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde Eder angerløse. 15Men de toge Pengene, og gjorde, som de vare underviste. Og Rygtet om denne Sag blev udspredt ibland Jøderne indtil denne Dag. 16Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde bestilt dem. 17Og der de saae ham, tilbade de ham; men Nogle tvivlede. 18Og Jesus traadte frem talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden. 19Gaaer derfor hen og lærer alle Folk, og døber dem i Navnet Faderens og Sønnens og den Hellig Aands; 20og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen
Copyright information for Dan1871